I går var jeg sammen med Vincent. Vi hyggede i Københavns gader og prøvede at fange gadelyset.  Vi sad og snakkede om fremtiden og hvor svært det er, at finde ud af hvad man gerne vil her i livet. Det første billede beskriver meget godt, den måde det føles at være i sin egen lille osteklokke. Efter dette år vi den blive taget fra os og hele verden vil stå foran os. Samtidig er der også spotlight på os. Vi er jo danmarks fremtid. Vi bliver presset ud i at skulle fravælge og prioritere de muligheder der findes. Det skal vises ved de døre der er i baggrunden. Hvis du går ind af en af dem, er du fanget der. Det er  svært at skulle vælge en dør.

Jeg havde vanskligheder med lukkertiden, da den var meget lang. Det var også meget koldt, så jeg blev hele tiden nødtil at holde pauser fordi mine fingre ikke kunne bevæge sig. Men følte at jeg fik vist vincent i Københavns gadelys og i fremtidenslys.